Hvad skal du gøre hvis du får et stennedslag?
Når og hvis uheldet er ude og du oplever et stennedslag på din forrude, er der flere ting du bør gøre, når du først er kommet dig over forskrækkelsen over det høje bank et nedslag forårsager. Samtidig er det dybt frusterende, for det er noget der er svært at undgå, uanset hvor god en bilist du er.
Det vigtigste du skal gøre er at undgå at køre i bilen. Bilens rystelser kan gøre nedslaget større så revnen bliver så stor, at den ikke kan laves eller i værste tilfælde at hele ruden splintres, så det er umuligt at se ud af ruden. Ikke nogen rar oplevelse, hvis man stadig kører.
Har du adgang til et stykke tape eller et stykke plaster, så sæt det over stennedslaget. Det mindsker muligheden for at revnen arbejder videre.
Hvordan repareres stennedslaget?
Hvis nedslaget har lavet en revne der er mindre end en 2 kr. er det muligt at reparere revnen frem for at udskifte hele ruden. Det er betydelig nemmere for ikke at sige billigere. Det tager omkring 20 min at få repareret en revne, hvor du hvis ruden skal udskiftes, skal regne med at undvære din bil en dag eller 2. Nogle gange skal ruden bestilles hjem. Du kan blandt andet finde et værksted ved at søge på carglas på nettet.
Det er vigtigt at bilen står tørt når ruden laves. Regner det eller er det ikke muligt at holde i tørvejr kan den ikke laves.
Reparatøren starter med at rengøre ruden så den er hel ren. Dermed sikres at limen bedre får fat og holder. Når limen er påført revnen sikre et vakuum værktøj, at limen når ud og udfylder selv den allermindste revne. Efterfølgende tørres limen med UV varme, som samtidig fjerne overflødig lim og efterlader ruden så god som ny.
Husk at undersøge om din forsikring dækker stennedslag. Det er ikke alle forsikringer der dækker, men nogle gør.