Sengen med de mange gode egenskaber
De fleste af os husker køjesenge og højsenge fra da vi selv var små. Havde vi ikke selv én, havde nogle af vores venner garanteret en køjeseng. Køjesenge er på mange måder en god tilføjelse til børneværelset, når børnene når en vis alder. At kravle op og ned fra sengen ved hjælp af en stige styrker bl.a. barnets motorik.
Derudover er køjesenge selvfølgelig et oplagt bud, hvis der er to børn på værelset. Er der kun ét barn, er en højseng en god mulighed. Under højsengen er der plads til opbevaring, eller til at indrette et legerum, skrivebord til lektielæsning eller noget helt tredje.
En alsidig seng
En køjeseng inviterer nærmest til lege som hulebygning, sørøverfort, prinsesseslot e.l. Udover en almindelig køjeseng, kan man flere steder finde senge, hvor overkøjen er lavet som taget på et hus. Det er en fin detalje, der gør sengen til et sjovt sted at lege.
Udover at fungere som soveplads og legeområde, kan man også opbevare ting under en køjeseng. De fleste køjesenge har nemlig god plads under underkøjen, og nogle underkøer har endda indbyggede skuffer til opbevaring af tøj, legetøj, sengetøj eller noget helt andet.
En seng der vil glæde dit barn i mange år
Når dit barn når en alder, hvor det er gammelt nok til at flytte fra juniorsengen, vil det uden tvivl få stor glæde af en køjeseng. Både overkøjen og underkøjen giver følelsen af at være i et lille rum eller en hule, hvilket mange børn er glade for. Det kan være forbundet med tryghed og hjælpe barnet med at falde i søvn og få en god nattesøvn.
Hvad enten sengen er til et søskendepar, eller et barn der holder af at have venner eller veninder på besøg, er der med en køjeseng lagt op til mange timers hygge.